KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Yor Frue Latinskole.

322

Biskop Hans P o v i s e n Re s e n var især en Velgører mod de stakkels Drenge. 1630 stiftede han et Legat paa 1000 Rdl. til Uddeling af Brød, hvilket kaldtes Resenii Brød, og 1634 et andet af samme Størrelse til Smør, hvilket dog op­ hørte 1650, da ogsaa de sidste Penge blev bestemte til at købe Brød for. Hans Sønnesøn Præsident Peder Resen for­ øgede endnu Kapitalen med 1000 Rdl. 1675 *). Bedst stillede var de 12 „Degne“ , hvem Kristian III gav fri Kost fra Provianthuset, „hvilken de selv hentede og lod koge for sig udi et Hus hos godt Folk“ . Senere blev de bespiste i Kommunitetet2) ; til Gengæld skulde de forrette Sangen i Slotskirken, naar Kongen ikke var tilstede, ti ellers udførtes den af de kgl. Sangere. Disse kaldtes Da v i d s d e g n e , hvilket Navn oprindelig maa have Hentydning til Kong Davids Sangværk', de kunde ogsaa bruges ved Ligbegængelser ved Holmens Kirke under visse Foi-behold, men 1659 blev det befalet, at hvem der vilde bruge dem der, skulde sørge for at Begravelsen var færdig Kl. 1, saa Davidsdegnene til dette Klokkeslet kunde forføje sig til Skolen3). Det var iøvrigt en gammel Skik ved fornemme Be­ gravelser at lade Skolens Personer følge i Processionen og i Aaret 1577 vedtoges der visse Bestemmelser herom4), hvoraf det ses, at dels kunde en enkelt Lektie tilsiges, hver med sin Lærer, idet hver Klasse havde sin, der uuderviste i alle Fag, dels mødte hele Skolen. Der var ogsaa Disciple, der sang over Graven, hvilke kaldtes Notarii. De Penge, der kom ind herfor, deltes i 4 Dele, den ene til Skolemesteren, de 2 til Hørerne og den fjerde til Peblingerne, men de 8 Sk., som Notarerne fik, tilfaldt disse alene. Denne Indtægt af Begravelser var sikkert den væsenligste for Hørerne og Di­ sciplene, og den er Skyld i, at der efter 1577 kunde ud­ deles saa rigeligt af Klædningsstykker som det skede, ti

*) Resens Haandskrift. 2) Dette fandt ikke Sted 1671 (Suhms Ny Saml. III, 181). *•) K. D. III, 485. ') K. D. I, 465.