KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Farveriet.

362

yderste Del af Vartovs Gaard. Udenom Muren gik Graven, der ved Vandmølletaarnet drejede mod øst ned mod Vand­ møllen, hvis Mølledam den dannede paa den nuværende Vandkonst. Den Vandkraft, der hér var tilstede, fik Fredrik II Lyst til tillige at anvende paa en anden Maade til et Far­ veri og en Klædemølle. 16. Dec. 1559 tilskrev Kongen Mo­ gens Gyldenstjerne, at han skulde raadføre sig med for­ skellige forstandige Borgere om, hvorledes man bedst kunde tage fat med Indrettelse af et Farveri og et Klædeberedevi og derpaa forskrive en Farver fra Lybæk eller Hamborg. Kongen vilde anvende 1000 Daler derpaa og ønskede at man skulde købe Peder Kristiernsens Gaard, der var at faa tilkøbs for 200 Daler. Denne Gaard havde Adelsmanden Peder Kristiernsen til Iljelmsø købt 1557 af Niels Fikkesen til Sandbygaard og denne igen 1543 af Valter Simonsen. 1543 var den 2 Boder, der betegnes som liggende østen ud mod Stadens Vold norden for Vandmølletaarnet, og Niels Fikkesen har altsaa bygget disse om til en Gaard. Kongen vilde ogsaa, at der skulde underhandles med Borgmestrene om, hvorledes det Bytaarn, der stod derved, kunde bruges til Farveriets Nytte. Købet kom ogsaa i Stand, men det saas, at Pladsen var for liden til at Farveren tillige kunde have Bopæl derved, hvorfor Kongen 24. Feb. 1560 befalede, at der skulde handles med Naboen Hans Valtersen om en forfalden Bod med en lille tilliggende Grund1). Vi faar efter dette Farveriets Plads temlig nøje bestemt, idet det bliver en stor Del af det nuværende Vartov, navnlig den Del af Gaarden, hvor Kirken er og den tilsvarende Grund ud til Farvergade, der nu fik sit Navn efter Farveriet, tidligere hed den Søndergade. Hvor Løngangstræde nu er, løb Vandet i Graven ned til Møllen, og dette skiltes fra Stranden ved en smal Opdæmning, hvorpaa der til Byens Sikring stod en Plankebefæstning.

’) K. D. IV 567— 68, 569.

Made with