KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Lemmernes Ejendomsret.

68

Ministerium (Præsteskab), „idet hun sagde sig med Pest be­ fængt at være, var dog ikke; lod kalde Præsten til sig, som hende Kristi Legeme og Blod meddelte, og der sligt er efterset, da paa det Sted, som hun sagde sig at være hoven, befandtes der en Knude med Penge, hvorudi var 27 Daler, som Byfogden til sig annammede Hun blev derfor 11. Feb. 1620 dømt som Tyv, Halvdelen af hendes Ejendom til­ kendtes Hospitalet og den anden Halvdel hjemfaldt Kongen efter Privilegierne1). 1645 indgav Direktørerne en Fore­ stilling til Kongen, „at eftersom Hospitalet tit og ofte be­ sværes, at naar nogen indkommer udi Hospitalet og Hospitalet har dem opholdt med Møje og Nødtørftighed og dem nogen Arv kan tilfalde imidlertid, tvistes derom og gøres Hospitalet Omkostning, udaf den Aarsag der menes og forebringes, at naar de udi Hospitalet ere indkomne, saa skulle de ikke arve, og naar de trænger og er svage og skrøbelige og har intet at hjælpe sig med, da vil hverken Slægt eller Frænder dem antage eller vedkende, men som hjælpeløse lader dem indkomme udi Hospitalet, der af Almisse at underholdes, men om der falder dem noget arveligen til imidlertid, da vil de som Slægt antage deres tilfaldne Formue og ikke lade det følge Hospitalet, som føder og opholder dem og Arven med rette tilfalder, beraabende sig paa, at de skulle være Kl o s t e rmænd og F l e d f ø r i n g , ingen Forskel agtende paa et Kloster og et Hospital, ikke heller betænkende Hospitalets Fornødenhed og andre Fattiges Fremtarv“ . Derfor begærede Direktørerne at Kongen vilde forordne, „at alle og saa mange, som ved Døden afgaar og har haft deres Ophold udi Hospitalet, ingen undtagen udi nogen Maade, at al deres Formue, som de efter sig lader, enten det kan være udi Hospitalet eller udenfor, i hvor det helst er at finde eller at opspørge, saa og om saa sker at noget dennem, efterat de udi Hospitalet ere indkomne, arveligen kunde tilfalde,

*) Resens Traktat S. 620—26.