KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Forstandere.

73

Jensen. „Anno 1642, der Hospitalet atod i bedst# Flor øg Velstand og Forandring skede med Forstanderen, var en For­ valter i Kongens Have Rosenborg ved Havn Johan Funke, som tilforn nogle Aar havde været Kongens Livkarl, hvilken og Majestæten vel behagede, saasom han var en føfnmftlg, adstadig og klog Person. Som han saa Kongen i godt Humør og Sind, fik han Lejlighed til at Bollieitere om For­ standeriet i Hospitalet. Hans Majestæt øpurgte, hvad han agtede der at gøre, om han tænkte at gøre §ig rig af de Fattiges Almisse eller han tænkte derfor at indgive aig udi Hospitalet, at han kunde frygte Gud og blive salig. Der Karlen vidste ikke straks, hvad han dertil skulde »vare, da svarede Hans Majestæt selv: Salig kan dn der vel Hive, men rig kan du der intet blive, uden du vil stjæle, da spilder du Saligheden. Vi ville intet tage det paa vores Samvittig­ hed at sætte enten dig eller andre over de Fattige; vi taver sat dem, som dertil skulle svare, giv dig an hos dem, Men siden blev samme Funke forfremmet til at være Greneral- Fiskemester, hvilken Bestilling han forvaltede til hans Dødsdag^ Derimod udnævntes Skriveren ved Konventimset Ni e l s Pe d e r s e n , der tiltraadte Embedet 1. Maj 1642, efterat Magistraten først havde udmeldt 8 Mænd, som skolde røre tilstede ved Overleverelsesforretningen og ikke alene under­ søge Inventariet og Oplaget af Fødevarer, men ogsaa hvorledes Bygningen, Voldene og dets Tilbehør var vedligeholdt. For­ manden Jens Jensen havde iøvrigt ikke holdt sine Regn­ skaber i Orden, og Kongen gav derfor 10. Nov. 1644 Hospi­ talets Inspektører tilkende, at de paany skulde gennemse hans Regnskaber og lade Antegnelserne komme ind for Rigens Hovmester og Kongens Kansler. Niels Pedersen derimod kunde bedre klare for sig, men det er mærkeligt, at skønt han døde 1652, saa blev der dog først 26. April 1658 ud- stædt Kvittans paa hans Regnskaber til hans Død og for det følgende Aar, da hans Enke Anne Olufsdatter og Søn Hans Nielsen beholdt Forstanderskabet, hvorved de fik et Til