HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

6

Fattigvæsens-Planen af 1799

enten Egennytte, Partiskhed, upassende Overbærenhed og Blødhjærtighed eller formaaende Borgeres Anbefalinger kan spores; den Værdighed, den Anstændighed, hvormed, og den blide Tone, hvori man tiltalte den fattige; den Taalmodighed, man hørte nogles Væv og gendrev andres Fordomme med; den Omhyggelighed, hvormed man drøf­ tede indgivne Forslag til Forbedring; den kloge Sparsom­ melighed og den Kærlighed til Publicitet, der ikke lidet har bidraget til Indretningens heldige Vedvaren« x). Med sin utrættelige Iver har Bårens sikkert i Direktionen gjort de Grundsætninger gældende, som ifølge denne hans E r ­ faring stod for ham som de eneste rigtige ved Ordningen af Fattigvæsnet i store Byer, og bidraget, hvad han kunde, til, at man nu her i København fulgte det hamborgske Forbillede. En væsentlig Del i Arbejdets Fremme har ogsaa Stadsfysikus Mangor haft; han interesserede sig levende for Sagen, satte i det hele alle sine Kræfter ind paa Vare­ tagelsen af sine mangesidige Embedsforretninger og havde et stærkt, om end noget uroligt og derfor ikke altid ud ­ holdende Initiativ. Bahbek kalder Bårens »hans Tankes fortrolige, hans nidkære Medarbejder« og Fattigvæsnet »et af hans Hjærtes vigtigste Anliggender« 2) : »Det hæ ­ derlige Navn af den fattiges Læge, af den Mand, hvem den ringestes, den fattigstes Liv og Helsen var dyrebart, trods [d. e. lige saa godt som] den rigestes, den Mand, der var den fattiges Læge af Overbevisning, af Menneske­ pligt, end [d. e. endog] hvor du ikke var det afEmbeds­ kald, det kan jeg give dig.«3) Allerede i 1796 havde Bårens fra Hamborg stillet alt, hvad han der havde sam­ let om Byens Fattigvæsen, til Mangors Tjeneste, og 5 Aar efter hans Død siger han om hans Virksomhed i Fattig­

x) J. H. Bårens: Smst. Tilegnelse. 2) Den danske Tilskuer 1801, I, S. 142. 8) Smst. S. 140.