HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

142

Københavnske Fattigskoler i det 18. Aarh.

maatte antages i Syskolen, med mindre hun kunde præstere Attest fra Skolemesteren om, at hun kunde »læse udenad Catechismi egne Ord og svare paa Spørgs- maal hvad der forbydes og befales i ethvert Bud, samt hvad fornøden er at vides om Skabelsen, Guds Godhed efter hans Forsyn, og vor Pligt imod Gud efter den 1ste Artikel«. Og denne Instruks er udstedt af en Mand, der i en tidligere Virksomhed, som Herredsprovst i Viborg Stift, faar Vidnesbyrd om at have indlagt sig »stor Fo r­ tjeneste« af Skolevæsenet1). Den strenge Tugt, der herskede i de tidligere Skoler, faar under Pietismens Tegn en vis Afpolering. Pietis­ mens Fader, Præsten A. H. Francke i Halle, siger: »Læ­ reren skal forene Fadersind med broderlig Kærlighed«2). Forstanderen for Vor Frue Skole, Præsten Jacob Lod- berg, optager Franckes Grundsætninger og opstiller bl. a. den Fordring, at Skolemesteren skal være som en from og sagtmodig Fader overfor sine Børn. Men han indser fuldt vel, at disse gode Egenskaber ikke slaar til altid; det maa, mener h a n 3), undertiden være nødvendigt at revse Børnene »dog ikke uden vigtig Aarsag, og naar det til deris Bedste er«. En saadan Revselse maa da kun ske med Ris: »Stok, Svøbe, Krabask eller sligt maa de (Lærerne) ikke dertil bruge, ikke heller ved Haaret haardelig rive og slæbe dem«. Først skal der dog anvendes Irettesættelser, og her maa Lærerne tage sig i Agt for, »at de ikke bander dem (Børnene), eller sværer i deris Nærværelse, at Gud ikke skal fortørnes, og al deris Lærdom være spildt, naar Gud tager sin Naade fra dennem«. Hjælper Irettesættelse og Revselse ikke, er Børnene

J) Biogr. Lex. III S. ‘299. 2) Dreising: Zur Erinnerung an Aug. Herrn. Francke. S. 144. s) i sin Instruks for Frue danske Skole.