HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5
8
Fattigvæsens-Planen af 1799
Allerede 90 Aar i Forvejen havde Kongen i Forord ningen af 24. September 1708 holdt en faderlig Torden tale til de københavnske Betlere, særlig de unge, og ud stedt følgende kraftige Forbud, der giver et helt lille Tids billede: »Ingen, være sig Mand eller Kvinde, Ung eller Gammel, Indfød eller Fremmed, Syg, Lam, Krum, Krøbel, Blind, Dum [d. e. Stum], Døv eller hvordan de og kunde være, maa fra førstkommende Nytaarsdag paa Gaderne, Torvene eller andre offentlige Pladser ved Kirkerne, Bro erne, Portene [d. e. Byportene] eller andensteds, ej heller ved Folkes Huse og Døre, Kramboder eller andre Steder betle eller bede om Almisse enten for sig selv eller for andre, under Straf af Arbejde i Basp-, Tugt- eller Spinde huset.« Rammerne for en Fattigforsørgelse antydes, det vil sige for en offentlig Almissegivning — den private paa Gaden eller ved Dørene bliver samtidig forbudt. Som »rette Almisselemmer« anerkendes: Hittebørn og andre fattige forældreløse Børn; gamle Folk, som Alderdom h in drer i at fortjene deres Brød; syge, som formedelst Svag hed slet intet kan erhverve til Føden eller ikke tilstrække ligt; endelig fattige, som kan bevise, at de ikke ved deres Arbejde kan skaffe Udkommet til sig selv og deres Børn. Alle, som bor i København, skal i en gennemtrukken og med Segl forsynet Bog hos Fattigdirektørerne lade ind tegne, hvor meget de »efter deres Vilkaar og Næring« hvert Fjerdingaar vil give til de fattiges Underhold; den, der køber Grund eller Hus, skal betænke de fattige; Køb manden skal ved Købslutning om et Parti Gods eller Varer ihukomme dem; Mægleren maa ikke slutte nogen Ak kord, med mindre han af begge Parter annammer Penge paa Haanden til de fattige; i Værtshuse og Herberger skal en Fattigbøsse forefindes; i Vinkældere, Te- og Kaffehuse og Kroer med 01- og Brændevinstapperi ligesaa, og Vær ten skal byde Bøssen frem, naar nogen af Gæsterne ban
Made with FlippingBook