HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

144

Københavnske Fattigskoler i det 18. Aarh.

selv bør være renlige, men maa end og desforuden holde Mand-Kønnet rene«. Særlig gjaldt denne Renlighed naturligvis de Klæ­ der, Skolen forærede de fattigste af Børnene. Og med Hensyn til disse var Renlighed og skaansom Adfærd absolut paa sin Plads. Børnene fik nemlig kun hvert femte A a r 1) nyt Tøj, saa det var vel næppe noget Under, at Tøjet efterhaanden antog et mærkeligt Udseende, til sidst endog vakte offentlig Forargelse. Kuratoren for Helliggejst fattige Skole, Professor — senere Biskop — P. Hansen, fortæller saaledes i et Ud­ kast (af 12. Sept. 1793) til en ny Skoleordning, at sær­ lig Drengene »findes at være pjaltede, forrevne og med blottede Ben og Legemer«. Skylden herfor er ikke alene Børnenes egen Skødesløshed, men ogsaa 'Hjem­ menes »store Ladhed ikke at ville bøde paa de første Mangler«, saaledes at det — særlig i Børnenes sidste Skoleaar — gør »Skolen Vanære og fordærver Børnenes Moralitet«. »Med sønderrevne Klæder og nøgne Ben«, slutter Professoren denne Omtale, »kan den øvrige Renlighed ikke ventes paaset eller vedligeholdt. Al Følelse af Ære og Menneske Værd uddør altsaa efterhaanden, i det Sted man burde anvende al Flid paa, at denne ædle Art Selvfølelse med Aarene maatte stige«. For nu at bøde paa denne Uordentlighed foreslaar Professoren at nedsætte Børnetallet fra 120, som hidtil havde været det normale, til 88 , hvorved baade flere x) I en Kontrakt (af 17—9—1773) mellem Frue Skole og en Skrædermester hedder det herom: »Da Børnene vokser og hver af disse fattige ej kan nyde Klæder af Skolen tiere end hver 5 Aar saa maa Klæderne skæres fuldkomne; ej alene Kjolen men og Vesten maa være fuldkommen paa Skøderne; og da de ofte især Tirsdag og Fredag gaar til Kirke i Vesten uden Kjolen, saa maa Lommerne saa- vel i Vesten som i Kjolen være -saa rummelige, at de derudi kan forvare deres Psalme-Bog til og fra Kirken uden at tabe den.«