HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

1 4 8

Københavnske Fattigskoler i det 18. Aarh.

ikke paatale saadant »med uvenskabelige eller bitre Udtryk«, men skal indberette Sagen til Skolens Fore­ satte. Et godt Eksempel paa Ufordragelighed har vi i den før omtalte Læremoder Jfr. Thrane. Hendes Umed- gørlighed baade over for Medlærerne og Børnene gik til sidst saa vidt, at Kuratorerne (i Skr. af 4. Marts 1788) indstillede hende til Afsked »formedelst adskillige mod de fattige Børn udviste haarde Behandlinger og upas­ sende Opførseler«; dette vil være det eneste Middel til at faa Bugt med hendes »Herskesyge, Egennytte og Voldsomhed», og til atter »blandt Lærere og Børn at kunne indføre den saa længe attraaede Fred og Enig­ hed«. Jfr. Thrane mærker dog Uraad og indgiver selv allerede Dagen efter sin Afskedsbegæring »formedelst Alder og dermed følgende Skrøbelighed«. Hendes An­ søgning bevilges straks, og der tildeles hende en Pen­ sion af 40 Rdlr. at udrede af hendes Efterfølgerske. Hermed er Jfr. Thrane dog ikke tilfreds. Hun an ­ søger om en Ekstrapension af Skolekassen paa 30 Rdlr., og da Kuratorernes Erklæring indhentes herom, faar hun en ekstra Afskedshilsen: »Naar vi som Mænd af Ære og Samvittighed«, hedder det i Skr. af 29. Marts 1788, »skal tale Sandheds Sprog, kan og maa vi ej dølge, at vi i de sidste Aar især ingenlunde tør rose hendes Opførsel, da Usandhed, Egennytte, Herskesyge over de andre hendes Medlærere, og adskillige Vold­ somheder mod de arme Børn have saadant betaget hendes Sindelav, at hverken Formaninger, Irettesættelser eller Truseler har kunnet bringe hende til at forandre sine Tanker«. Heller ikke hendes pædagogiske Kvali­ fikationer synes at have været særlig udviklede; i hvert Fald forstod hun af Haandarbejde »aldeles intet, hvil­ ket dog ere saadanne hjælpeløse Børn gavnligt at lære«. Kuratorerne er derfor ikke meget for at tildele hende