HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

10

Fattigvæsens-Planen af 1799

Altergang i Sognets Kirke. Men det lyder som en ny Tids Signal, naar det i Forordningen hedder, at Kongen ved den ny Plejeanstalts Indretning -— »Plejeanstalt« var et mildere Ord for »Fattigvæsen« — især har sigtet til fattige Børns Opdragelse, »saa at baade deres Sjæles Ev­ ner vil dyrkes og udvikles, som og deres Legemer gøres sunde og stærke«. Ronsseaus »Emil« var udkommen 9 Aar i Forvejen. Bestemmelserne i Forordningen af 1771 stod i en hæderlig Modsætning til Fattigplejen i det øvrige Land, der vedblivende var bygget paa »Forudsætninger, hvis Urigtighed Erfaringen havde godtgjort« x). Den 19. Ok­ tober 1787 blev der nedsat en Kommission af høje Em- bedsmænd, verdslige og gejstlige, der skulde gøre Forslag om Fattigvæsnets Indretning i Købstæderne og paa Lan ­ det. Skønt den københavnske Ordning i det hele mentes at være formaalstjenlig,' fandt man dog, at den i mange enkelte Dele trængte til Ændringer, og som Frugt a f Kom­ missionens Henstillinger udstedtes en ny Forordning, af 9. Marts 1792, om Fattigvæsnet i København. Ifølge denne skulde der for at vække Interessen for Fattigforsørgelsen aarlig udgives en tryk t Beretning om den. Alle og enhver, blot det var et Medlem af Menig­ heden, skulde have Adgang til Sognekommissionens Mø­ der. I hvert Sogn skulde der findes en Arbejdsanstalt for fattige, som nyder Almisse, og Arbejde maatte ikke næg­ tes nogen fattig i Sognet. Om det skulde gives ham i det særlig dertil indrettede Hus, i hans Hjem eller andensteds i Byen, maatte Kommissionen afgøre. Almisse maatte ikke tilstaas nogen fattig, naar han ikke ved et eller an ­ det Arbejde, der passede til hans Alder og Kræfter, for­ tjente saa meget, som hans Evner tillod. Ved Arbejds­ anstalten skulde der helst kunne skaffes de arbejdende

*) A. F. Bergsøe: C. D. F. Reventlov, II, S. 270.