HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

169

i Kong Christian den Femtes Tic!

rinen udlaante Pramme og Pælebukkere til Arbejdet4. 1697 repareredes Broen atter, men ikke bedre, end at den 6 Aar efter betegnedes som skrøbelig. Broløbet viste sig ogsaa ved visse Lejligheder ikke vidt nok til, at alle Skibe kunde passere; saaledes var (1695) Statholder U. F. Gyldenløves Pinasskib »Danneskjold« for bredt dertil, hvorfor det fik Tilladelse til at blive kølhalet ved Gam­ melholms Kran8. Havnemesteren havde i 1679 ogsaa foreslaaet, at der skulde anbringes Pæle mellem Broen og Tøjhuset for at bruges ved Skibes Varpning »op og ned«2; dette Forslag optog Admiralitetets Deputerede n. A. og indstillede, at saadanne Pæle blev anbragte Syd paa til Bryggerset, saa at Skibe kunde hale sig op i hart Vejrlig, og naar Strøm­ men var imod; ligeledes skulde der »bukkes« nogle Knippepæle ved Broen og Bolværket dér i Nærheden, hvorved Skibe herefter alene maatte losse og lade1. Dette approberede Kongen 17. August4, men med den Ind­ skrænkning: »Dog at det ved Siderne sker; thi vi ingen­ lunde ville, at noget Skib (midt) i Strømmen skal ligge,. Havnen og Broerne til Skade«5. Da de moderne Fortøj­ ningspæle, som kaldtes Duc d’Alber, og som bestod af en Midtpæl, støttet af og stærkt forbundet med fire eller fem Skraapæle, paatænktes indførte 1695, foresloges én saa- dan paa hver Side af Amagerbro paa 16 Fod Vand og én ligefor Frederik Midlers Havri*) paa 6 Fod Vand14. En » Forpæling«, som Admiralitetet foreslog 16821,. var vistnok af en anden Art og skulde bestaa i en Begu- lering af Kysterne ved Bolværker med efterfølgende Op­ fyldning, som skafTedes til Veje ved Opmudring i Havnen, hvilket alt de respektive Lodsejere selv skulde bekoste. Denne Foranstaltning skulde træffes hele Havnen igen­ nem, for at Strømmen kunde faa des bedre og renere Løb; *) Syd for Broen, tidligere Grønnegaards Havn (se Grove, Kbhviu Havn 25X senere Holms Plads.