HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

171

i Kong Christian den Femtes Tid

det gamle Kalvebodsund (Hist. Medd. o. Kbhvn. 2 , 219). Denne Vig omtales nærmere i næste Afsnit. . 1690 i September spørger Admiral Span, om »den Løbebro i Kalveboderne« maa forfærdiges efter et hoslagt Afrids8; 9. September bekræfter Kongen det7. 1698 blev denne Løbebro (Flydebro) paa Holmens Admirals Foran­ staltning halet i Land og repareret6. Ved »Løbebroen« kan kun være ment en Del af Langebro (Kalvebodsbro, Den ny Bro ved Blaataarn), som anlagdes 1686 og kun var bestemt for Fodgængere*) (Bruun, Kbhvn. 2, 343). I Slutningen af Christian V’s Tid tilbød en Lybekker at ville uddybe Stranden mellem Amager og »Kalbo« (Nielsen, Kbhvn. Hist. 6 , 378); det er uvist, om han der­ med mente Farvandet mellem Knippels- og Langebro (med Havfruegrunden) eller selve nuværende Kalvebod­ strand. Kort D fra 1688 udviser paa Amager, omtrent dér, hvor nu Faste Batteri er, en pæreformet Halvø, som kun i Nord er landfast ved en ganske smal Landtange. Denne Halvø kaldes »Plantho lm «; men paa senere Kort findes den ikke. I V . S l o t s k a n a l e r n e . En stor Del af Frederiksholms-Kvarteret, der ogsaa kaldtes »Calebo«, havde tidligere været en Havarm, som stod i Forbindelse med Slotskanalerne og naaede op til nuværende Stormbro. Men i Frederik IIFs Tid blev der omtrent paa den nævnte Grænse slaaet en Dæmning, og Arealet udenfor ad Stranden til blev opfyldt til Bebyg­ gelse. Herved blev Vandet stillestaaende i Slotskanalerne, hvorfor en ny »Kanal«, i Forbindelse med et »Hul« paa *) Et Billede af Langebro fra omtr. Aar 1740 findes i Mollerup, Danmarks gi. Hovedstad, 28; den er dér endnu en ganske smal Pælebro med et Sejlløb i Midten.