HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

11

Fattigvæsens-Planen af 1799

god og sund Føde mod Betaling efter en af Kommissionen foreskreven billig Takst. Magistraten skulde fastsætte en Belønning for dem, der havde vist mest »Flittighed og Flid« — Gentagelsen skal vel være en Understregning af, hvor kostelig en Ting Flid er. Ogsaa Borgerne som saadanne skulde tage sig af de fattige: Enhver Gaard- eller Husejer (og, hvis denne ikke selv boede i Huset, i hans Sted Lejeren) skulde, underStraf af fra 1 til 10 Bdlr.s Bøde til det almindelige Hospitals Kasse være pligtig, naar et Menneske, der var blevet sygt, fandtes paa hans Fortov eller uden for hans Hus indtil Midten af Gaden, straks at tage det ind til sig og melde Tildragelsen enten til Sognepræsten eller til en af Fattig­ forstanderne i Sognet — et Beskript af 17. Marts 1784 havde fastslaaet deres Tal til 4 —, for at den syge uop­ holdelig kunde blive bragt enten til nærmeste Barberstue eller til Almindelig Hospital, paa Sognets Bekostning, »med mindre den, som har indtaget ham til sig, vil, af Menneskekærlighed, besørge hans Helbredelse«. Der ap­ pelleres stadig til de menneskelige og borgerlige Dyder. Det er ikke blot de fattige, Fattigplejen skal opdrage. Betleri skal straffes: 1. Gang med en alvorlig Irette­ sættelse, 2. Gang med en Maaneds Forbedringshusarbejde, 3. Gang med 3 Maaneders, 4. Gang med et Aars, 5. Gang med 2 Aars, derefter med et fordoblet Aaremaal hver Gang. »løvrigt vente Vi,« siger Kongen formanende, »at ingen, ved at give Almisser til ørkesløse Tryglere, vil søge at hindre det landsfaderlige Øjemærke, denne vor An­ ordning tilsigter, som er at komme sand Nødlidenhed til Hjælp, fremme Vindskibelighed og hemme strafværdig Uvirksomhed; til den Ende ville Vi og have Præsterne anbefalet, ved enhver given Lejlighed, især i deres Taler fra Prædikestolen, at give Menigheden det rette Begreb om kristelig Medlidenhed og sammes rigtige Anvendelse, efter Religionens, Sædelærens og de borgerlige Loves For-