HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

184

Bidrag til Københavns Havns Historie

og bl. a. indbefattede den yderste Halvdel af den projek­ terede Nyhavn. Efter denne Havns Anlæg maa Bugten være blevet lukket ud imod Strømmen med en Dæmning fra Chaluppekanalen over til Nyhavns Hoved. 1680 fore­ slog Admiralitetet, at denne Indvig, hvori Tømmeret nu altsaa laa, skulde indpæles, da det ej kunde vides, hvor vidt den strakte sig, og for at den kunde separeres fra andres Omraader1. Mastegraven var nemlig blevet Nabo til Statholder Gyldenløves Have bag (det senere) Charlot- tenborg. 1686 blev Graven udvidet med et Areal, som tilhørte denne høje Ekscellence; til Gengæld tik ban en Byggeplads i Dronningens Gade6. Aaret i Forvejen var Mastegraven befundet saa udyb og saa opfyldt med smaat Tømmer i Grunden, at Masterne ikke kunde vendes i den, hvilket var nødvendigt til deres Konservation. Af et Kort 6 ses, at Dybden i Reglen var kun 4 Fod, ja i en Vig, som skar sig ind mellem Chaluppekanalen og Gyldenløves Have, endog fra 2 lige ned til 1/4 Fod. Den blev nu ud ­ dybet af Marinere6. Naar Bremerholms-Farvandet, som omtalt, var saa grundet, da havde Genboerne paci Christianshavns-Siden efter Admiralitetets Mening megen Skyld deri. Kollegiet udpegede (1683) især Kommerceraad Nikolaj Jansen Arf »tværs over for Holmen« (omtr. ved »Gamle Dok«); hans Fortaag slikkedes bort af Strømmen, og Urenligheden fra hans Grund førtes ud i Havnen af Regnskyllene1. Derfor udgik der næste Aars 3. Maj en kgl. Befaling til alle Ejere med Fortaag dér, at de straks skulde bygge og siden ved­ ligeholde Bolværker uden for deres Ejendomme (Fogt- man Rescr. 2, 259). Arf var ogsaa villig til at efterkomme Befalingen, men han vilde dog først vide rigtig Besked om Grænserne for hans Plads, som hans Skøder udviste. Bolværkskommissionen tog da selv Stedet i Øjesyn, men opdagede straks, at hans Grund efter hans Skøder strakte sig altfor langt ud i Dybet mod Holmen, hvilket var smalt