HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

15

Fattigvæsens-Planen af 1799

tragtning imod den Forkortning i paafølgende Arbejde, som den formoder ved den fuldstændigere Plan at være gjort mulig«. De Afsnit, man inddelte Æmnet og Forhandlingerne i, var følgende: 1. Fattigvæsnets fremtidige Øjemed. 2. Dets Besty­ relse. 3. Dets Løsning af den Opgave at skaffe de a r­ bejdsføre Arbejde, de ikke arbejdsføre Almisse, de syge Medicinalpleje, de uopdragne Skoleundervisning, de døde Jordefærd. 4. Dets Tvangsmidler. 5. Dets Indtægter og andre Hjælpemidler. 6 . Dets Regnskabsvæsen. Man skelner straks skarpt imellem Fattigforsørgelse og Almisseuddeling — hele den foregaaende Udvikling havde jo ogsaa vist Nødvendigheden af at trække en saadan Grænse. Og Grundreglen for Fattigforsørgelsen bliver, at »ingen af det Borgersamfund, hvor den virker, maa lide Nød for Livets første Nødvendigheder, og ingen altsaa enten svækkes ved saadan Trang eller nødsages til at betle«. Man peger paa Samfundets Forpligtelser overfor den enkelte, inden man tager fat paa den enkeltes Forpligtelser overfor Samfundet: Den rette borgerlige F a t­ tigforsørgelse tilbageholder ikke Hjælpen, til der bedes om den, men indbyder og opsøger selv de trængende og vil hellere forebygge Trangen end bøde paa den. Det er Ti­ dens Hjærtelag, der taler her. Men paa den anden Side vil de gode Borgere, der sidder sammen i Vartov, — og selv de høje Embedsmænd saa med Oplysningstidens Øjne borgerligt paa Tingene — ikke lade Hjærtet løbe af med Forstanden: De fattige skal fremfor alt sættes i Stand til at erhverve det fornødne ved Arbejde; kun hvor der ikke er Kræfter eller Adgang hertil, skal der kunne være Tale om Almisse, og Almissen skal lige svare til Trangen, hver­ ken være større eller mindre. Den almindelige kritikløse Almissegivning ser man derfor meget kritisk paa: Den øves ikke ud fra almene Synspunkter, men ud fra en tit