HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

17

Fattigvæsens-Planen af 1799

ning! indskyder Generalitetskollegiet slagfærdigt: Skulde der komme saadanne større Udgifter, saa maa Direk­ tionen for Fattigvæsnet selv sørge for, at de dækkes, af civile Fonds eller legerede Penge. Det vil da sige, be­ mærker Direktionen hertil, ikke af de Fonds eller Le­ gater, Fattigvæsnet allerede nu har: De militære fattige hidrører fra en Indretning, som er til for Statens Skyld, de bør derfor billigvis ernæres paa hele Statens, ikke ude­ lukkende paa Stadens Bekostning. Med de fremmede Religionssamfund, der hidtil lige­ ledes havde haft deres særlige Fattigvæsen, kom Tingene lettere i Orden, saa meget mere som deres Medlemmer allerede i Forvejen, inden Byen nu overtog deres fattige, baade ved Subskription og paa anden Maa de havde støttet den almindelige Fattigkasse. Den jødiske Menighed, mente man derimod, maatte fremdeles, af Hensyn til »de ind­ vortes Indretninger blandt disse Stadens Indvaanere«, ind­ tage en Særstilling og bevare sin Fattigforsørgelse. Men Direktionen var ikke blind for, at der borgerlig set var en Modsigelse heri, og erklærede derfor, at skulde de omtalte Hindringer nogen Sinde kunne ryddes af Vejen, og »be­ meldte Indvaanere selv ønske det, samt dertil gøre an­ tageligt Forslag, da vil Direktionen være tilbøjelig til at omhandle denne Sag, og naar saadant maatte finde Deres Majestæts Bifald, at forene sig med dem baade om fælles Forsørgelse og fælles Bestyrelse; i hvilket Fald den eneste Undtagelse fra et almindeligt Fattigvæsen i Staden, som endnu er tilbage, da vilde falde bort«, — en Undtagelse, der ifølge Planens § 3 dog skal være betinget af, at Me­ nigheden selv ligesom hidtil drager Omsorg for sine fat­ tige, saaledes at de ikke betler. Spørgsmaalet kom op igen, da Kongen 29. Marts 1814 fastslog de Regler, det mosaiske Religionssamfund i Staden havde at følge, og deri bestemte, at dets Repræsentanter inden 6 Maaneder skulde fremsætte Forslag til en forbedret Indretning af