HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

26

Fattigvæsens- Planen af 1799

bestemmer Planen, at det skal være det Arbejde, der ind­ bringer den fattige mest, passer bedst til hver enkelts Lejlighed, Kræfter og Duelighed og, under godt Opsyn, tilvejebringer det rigeligst mulige og bedst afsættelige Produkt. Der er Spørgsmaal, man mener at maatte lade Tiden og Erfaringen give Svar paa. Jo mere man kan lade fat­ tige arbejde i offentlige Arbejdshuse, som de frivillig sø­ ger, des bedre: dér kan man holde Orden og føre Tilsyn baade med Arbejderne og med Arbejdet; dér kan den fattige have Varme 0111 Vinteren og andre Bekvemme­ ligheder. Men hvor mange saadanne Arbejdshuse skal man have? Og hvorledes skal de være indrettede? I München har man samlet de fattiges Arbejde udenfor deres Bopæl i et eneste offentligt Arbejdshus, og det har vist sig fordelagtigt — Huset er blevet et helt Fab rik ­ anlæg —, ligesom det har muliggjort f. Eks. en tilfreds­ stillende og sparsommelig Bespisning paa Stedet. Men København er jo ikke München. Lokale Omstændighe­ der kunde mulig tilraade en anden Ordning her i Byen. Og nogle Mennesker vil der altid være, som nok kan arbejde, men maa gøre det hjemme: de er selv svage, Ægtefællen er syg, spæde Børn skal passes o. a. Under alle Direktionens Overvejelser gør stadig dette Hensyn til den enkeltes Evner, Udvikling og Forhold sig gældende. Det hænger sammen med den Begejstring for Menneskenaturen og for Opdragelsen, som Slutningen af det 18. Aarhundrede var gennemtrængt af. Netop i de Aar, Direktionen sad ved sit Arbejde, udkom i København en dansk Oversættelse i 18 Bind af Campes Revisions­ værk over Opdragelsen, Pestalozzi genoptog 1798 i Schweiz sin socialt begrundede Opdragergerning, som den danske Regering snart efter sendte Mænd ned for at studere, og den store Folkeskolekommission, i hvis Forhandlinger Reventlow som ekstraordinært Medlem liv-

K øbekhavws

LÆ SES le CHH ISriAIISHAVU