HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

27

Fattigvæsens-Planen af 1799

ligt deltog med skriftlige Indlæg, forberedte Skoleloven af 1814. Et Spørgsmaal, overfor hvilket Direktionen heller ikke mener paa Forhaand at kunne tage Standpunkt, er dette: Skal Fattigvæsnet ved sin industrielle Virksomhed fortrinsvis vælge at lade Fabrikanter og andre levere Raa- materialet og faa det tilbage som spundet Garn mod at betale en bestemt Arbejdsløn? Eller skal Fattigvæsnet blive i egentligste Forstand næringsdrivende ved at an ­ skaffe Materialet paa egen Haand, lade det »forædle« til Garn og sælge dette eller lade det yderligere, ved Vævning og deslige, forarbejde til Udsalg eller til Brug for sine egne Stiftelser? Begge Veje maa staa aabne og snart den ene, snart den anden kunne vælges. »I al Fald bliver at paasé, at Arbejdslønnen, som betinges eller gives, bliver saadan, at den fattige kan bestaa ved Arbejdet, og at Vårene, i den almindelige Konkurrens, kunne bære den, og at den altsaa hverken bliver højere eller lavere end den ellers her paa Stedet almindeligen gangbare og med Varenes Natur passende Pris for lige Arbejde.« Skulde Fattigvæsnet, hvad der ikke maa være udelukket, finde sig foranlediget til at give den arbejdende et Tilskud eller en Præmie, for Udkommets Skyld eller som Opmuntring til anstrængt og vedvarende Flid, skal sligt ikke betragtes som Del af den Arbejdsløn, der lægges over paa Varernes Pris, men udredes af Fattigvæsnets almindelige Fonds og for saa vidt kunne knyttes baade til Arbejdet for andre efter Akkord og til Arbejdet for Fattigvæsnet selv. Direktionen har allerede forhandlet om den hele Sag med adskillige af Byens Klæde- og Sejldugsfabrikører, Tøj­ magere o. a. og faaet det Indtryk, at den Arbejdsløn, de vil betale, er antagelig, og at de fleste, om ikke alle Fattig­ væsnets arbejdsløse og duelige Arbejdere derved kan blive anbragte. Men derfor er det ikke sagt, at denne Ordning