HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

30

Fattigvæsens-Planen af 1799

for dem, der aldeles intet kan fortjene og kun venter paa Plads til dem i de offentlige Stiftelser. Den kan ned­ sættes — uden dog at ophøre med at være »fuld« Al­ misse — for ikke fuldvoksne, for to eller tiere samboende — Direktionen skal af Hensyn til det, der spares herved, sørge for, at saa vjdt muligt flere fattige kommer til at bo sammen, — og for dem, der i en eller anden Form har privat Hjælp. Den Almisse, der fastsættes ved Halv- aarets Begyndelse, skal vedblive uforandret til næste Ter­ min, med mindre indtræffende Omstændigheder gør det nødvendigt at forhøje den eller forsvarligt at nedsætte den. »Klædesorter, Fødemidler, Ildeb rand1) og desl.« skal Direktionen kunne indrette sig paa at skaffe Fattigfolk billigere, end de hver for sig ellers vilde kunne købe det, enten ved Overenskomst med handlende eller ved Indkøb og Oplagring for egen Regning. Men Fattigvæsnet skal forvisse sig om, at det er den fattige selv, Hjælpen kom­ mer til gode. Af 5795 trængende har man fundet, at 710 boede slet eller usselt. Fattigvæsnet kan mulig ogsaa her gribe ind: ved gode Raad, ved at sikre Værterne Lejen betalt i rette Tid og ved »fortrinligen at udsætte Penge imod sikker Prioritet i saadanne Bygninger, hvor gode Vaaninger til billig Pris for fattige ere eller vorde indrettede«. »Selv at lade bygge og i saadanne Bygninger at give fri Bopæl synes af mange Aarsager ikke for F a t­ tigvæsenet tilraadeligt, saa længe andre Udveje kunne findes.« Paa Ernæringens Omraade mente man Opgaven løst ved den Suppe, Amerikaneren Grev Rumford, tidligere Benjamin Thompson, havde opfundet og indført ved F a t­ tigvæsnet i München. F ra Tyskland var den kommen til England, hvor den i Vinteren 1796 blev den almindelige 9 D. e. Brændsel; endnu i 1909 sagde en ældre Kone, da der havde været Ildløs i Huset, hun boede i: »Sikken Lykke, at min Ildebrand ikke brændte med«.