HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5
34
Fattigvæsens Planen af 1799
bejdet opmuntres dels ved Arbejdsfortjeneste, dels ved Præmier — Reventlow havde allerede i 1790 foreslaaet, at der ved hver Skole tillige skulde indrettes »en Arbejds- skole, hvor de Børn, som ikke kan tage Del i den Under visning, Skoleholderen giver, kunde nytte Tiden og for tjene noget« *) — ; at Børn faar deres nødvendige Un derhold, hvor det kan ske, til Dels ved Bespisning i Sko lerne; at Drenge- og Pigeskoler saa meget som muligt adskilles fra hinanden; at Undervisningen ordnes efter Klasser osv. — lutter Forslag, som ikke indeholder noget nyt, men formentlig maa betragtes som Resultater af de hidtil gjorte Erfaringer og derfor saa meget tryggere kan anbefales. Kun i de almindeligste Træk tegner Direktionens Plan Skoleundervisningen med dens Tredeling »Viden skab«, »Haandarbejde« og »nyttige Legemsøvelser«. Vi- denskab betyder her ikke det, Nutiden forstaar ved Or det, ikke »blot Lærdom« eller »blot spekulativ Kund skab«, Videnskab er her »det, som for den menige Almue er fornødent, fatteligt og brugbart«: »Læsning, Skrivning, Regning, Religion og Moral, almindelig Kundskab om Na turen, dens Indretninger og Virkninger, om borgerlige Indretninger og Pligter, om de vigtigste Sundhedsregler, om Fædrelandets og andre Landes Forfatning og Belig genhed«, alt efter korte og simple Lærebøger. Spørgs- maalet om Læse- og Lærebøgers rette Skikkelse interes serede i høj Grad Reventlow. Han havde engang i 1790 skrevet en hel Afhandling derom til Biskop Balle og var nogen Tid efter kommen ind derpaa igen i en Pro Me- moria, rettet til den store Skolekommission: »Forstaaelig- hed og Fattelighed ere de første Egenskaber af enhver Læse Bog,« siger han; »den maa ikke indeholde noget Begreb eller Ord, som enten ikke straks kan fattes af
0 Vor Ungdom 1900. Tillæg S. 6.
Made with FlippingBook