HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

37

Fattigvæsens-Planen af 1799

disse Drenge lærte at sky det skumle Væsen, der gemenlig hænger ved dem fra den tyranniske Skoledisciplin, og i dets Sted lærte en god Anstand og Behændighed i at bruge saavel Legemet som dets forskellige Lemmer? . . Det er jo en afgjort Sag, at ikke engang den satte Mand og alt- saa endnu meget mindre det fyrige Barn eller den muntre Yngling er i Stand længe til at udholde blot Sjælsanstræn- gelse.« Han har vel sagt det samme under Direktionens Forhandlinger. Og det er som et Ekko af disse, naar han føjer til: »Men afveksles der paa behørig Maade med videnskabelig Undervisning, Legemsarbejde og passende Legemsøvelse, da gaar det hele frem til ét Maal: rigtigen at danne den unge.« I øvrigt søgte Hjort ogsaa paa et andet Omraade at hjælpe Direktionens Skoleplan ud i Livet. Han var et Stykke Digter »af Iver for Humanitet, for vor Moral at understøtte, i Korthed for at gøre Nytte«, som det paro­ dierende hedder i Sankt Hansaften-Spil, og udgav samme Aar 1799 en Samling »Sange for unge Piger, især med Hensyn til offentlige Arbeidsskoler«, i det Haab, at disse Sange maatte »virke med til at udbrede Sædelighed, Ar- bejdslyst og en mere renset Smag iblandt vor Almue«. Han tænker sig Arbejdet gaa raskere, naar Pigebørnene, mens de spinder, synger:

»Saa mange Stakler vokse op og intet nyttigt lære, har Pjalter paa den usle Krop, ved Betlen sig ernære. Slet intet godt de tænke paa, og let de Stjælenykker faa! Vi ynke dem, der leve saa, og ej, som de, vil være; i Skole vi med Glæde gaa, her Flid og Dyd vi lære. Vi læse, regne, skrive her, og Rok og Naal os vorder kær.«