HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

39

Fattigvæsens-Planen af 1799

Pligt at komme i Skolen, men skønner Direktionen, at det er bedre for dem end at være hjemme, kan den stille Krav derom til de understøttede. Ingen af Skolerne bør optage mere end 200 Børn, i ingen Klasse samtidig under­ vises flere, end at de kan »behørigen overses og hensigts- mæssigen sysselsættes«. Skolestuerne skal være lyse, rum ­ melige og luftige. Enkelthederne vedrørende Skolegangen skal fastsættes i et Reglement for alle Skolerne under ét eller for den enkelte Skole, deriblandt, hvilke Metoder der skal bruges og hvilke Bøger — det gælder ved disse mere om at fremme Selvtænkning end om Udenadslæren. Naar og hvor det kan ske, skal det i Skolebygningen ind­ rettes saaledes, at der kan gives Børnene — ogsaa de smaa — god og sund Middagsmad; de skal saa blive i Skolen fra Morgen til Aften. Som i et Slags Dagarbejds- skole. Længere end til det fyldte 15de Aar mente man ikke, Skoleundervisningen burde vare, baade af Hensyn til de Drenge, der skulde i Lære og Tjeneste, og fordi en læn­ gere Skolegang vilde medføre Udgifter til flere Skolebyg­ ninger, — allerede nu kunde de Skoler, man havde, ikke give Plads til alle Børn mellem 6 og 15 Aar. Der var saa godt som fuldt, og saa havde Undersøgelserne Sommeren i Forvejen vist, a t der endda løb 700 Børn af Almisse­ klassen om uden at gaa i Skole. Mange Steder i England, ogsaa i Hamborg, var man slaaet ind paa Søndagsforelæsninger for konfirmerede Børn. Her var et Eksempel at efterligne. Selv efter Skole­ gangens Ophør vilde det være til Nytte, at de unge ikke for tidlig, i en Alder, hvori de endnu trængte til Raad og Vejledning, helt overlodes til sig selv. De skulde derfor vedblive at staa under Fattigvæsnets Opsyn til deres fyldte 18de Aar. Og for at de skulde kunne vedligeholde og ud ­ vide deres Kundskaber og tilbringe deres Tid med nyttig Beskæftigelse — uheldige Adspredelser kunde ellers let