HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

41

Fattigvæsens-Planen af 1799

ikke være under 5 og ikke over 12 Aar gamle; de skulde blive der, til de havde fyldt 12 eller 15 Aar; de skulde lære at skrive, læse og regne og øves i visse Haandarbej- der for at kunne blive duelige Lærlinger, ikke til Kunster og Professioner, men til Tøj fabrikker, Handel og Søfart — det var jo en Tid, hvor merkantilistiske Ideer gjorde det til en Statssag at opelske Fabrikker og skabe en hjem­ lig Industri for at formindske Indførselen af fremmede Varer og forøge Udførselen af danske. Fabrikvæsnet var henlagt under J. H. E. Bernstorff, og ham var det, Op­ fostringshuset skyldte sin Tilblivelse. Herfra skulde F a ­ brikker og Omsætningsvirksomheder forsynes med Ar­ bejdere. Enhver Fabrikant, handlende eller søfarende, der modtog en Dreng fra Instituttet, skulde betale 50 Rdlr. til dets Fond; Drengen skulde saa tjene ham for Kost og Klæder, men uden Løn, indtil han fyldte 24 Aar. Den, der gav 300 Kr. én Gang for alle, fik for sig og sine Ar­ vinger en stedsevarende Ret til at besætte en Plads i Stif­ telsen. Denne fik sin egen Direktion, som bestod i 18 Aar. Saa kom Stiftelsen i Struensees Dage ind under den al­ mindelige Plejeanstalt, 10 Aar efter under Magistraten. Nu skal den altsaa gaa over til Fattigvæsnets ny Direk­ tion. I Tidens Løb var af de 200 Drenge, som fra først af udgjorde det faste Antal, de 50 anbragte ude paa Lan­ det for en billig Penge; de udgaaende Drenge sattes i Lære lige saa vel ved Professioner som i Fabrikker; og Beta­ lingen, Stiftelsen skulde have for en Læredreng, var op­ hævet. Bårens havde i Halvfemserne udtalt sig skarpt baade om Opfostringshuset og om Vajsenhuset: »Sandhed skal ikke kunne nægte,« havde han sagt, »at af 10 Børn, som opdrages i disse Stiftelser, hlive næppe 3 til det, de kunde blive for den overordentlig store Bekostning, Staten har anvendt paa deres Opdragelse og Dannelse . . Er 60 Rdl. aarlig, hvilket et Opfostringsbarn koster, ikke mere end