HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

49

Fattigvæsens-Planen af 1799

assessor være, som er Medlem af Fattigvæsnets Direktion. Bårens blev altsaa den første, og det er sikkert Arbejdet her, han tænker paa, naar han siger, at han har Hovedet fuldt af ubehagelige Forretninger. F ra Politiretten kan der appelleres til Hof- og Stadsretten, som straks, uden nogen yderligere Procedure, skal gennemgaa Sagen og som Regel afgøre den inden 3 Dage. Og dermed skal den være endelig afgjort. 10. En Virksomhed som Fattigvæsnets kræver Penge. Der er da ogsaa i den Henseende i alt Fald lagt en fast Grund ved de fem Hovedklasser af Indtægter, det har: Ejendomme; offentlige Afgifter; frivillige Gaver; idømte Bøder; og fattiges Efterladenskaber. Til Ejendomme henregnes Grunde, Bygninger, Ka­ pitaler, faste Renter, Inventarier o. desl. De skyldes dels Kongens Forfædre, højlovlig Ihukommelse, Kongen selv, det kongelige Hus og private Folk, dels Fattigvæsnets egen Sparsommelighed. Bygningerne anslaar Direktionen til en Værdi af 240,000 Rdl. Kapitalerne er dels henlagte til Fattigforsørgelse i Almindelighed, dels til bestemte Stif­ telser: Opfostringshuset har omtrent 96,000 Rdl., Vartov 234.000, St. Hans Hospital og dets Legater 195,000, Abel Katrines Boder 34,000, Almindelig Hospital 73,000, Skole-, Arbejds- og Plejeanstalterne under Sognekommissionerne 92.000. I det sidst forløbne Aar har Etatsraad Ole Dals- gaard efterladt Fattigvæsnet 50,200 Rdl. Han døde 29. April 1798 og havde været Kontorchef i Generalitetskol- legiet fra 1762 til 1789. I sit Testamente, som var op­ rettet Dagen før hans Død, nævner han som sin eneste og kæreste Hensigt, at den mest trængende Del af hans Medborgere skulde nyde godt af, hvad det havde behaget Gud at give ham, — ved klog Sparsommelighed havde 4