HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

52

Fattigvæsens-Planen af 1799

til at tvivle om, at disse Stadens Indvaanere, som i de senere Aar mere end tidligere villig har medvirket til gode offentlige Foranstaltninger i det hele, ogsaa, frivillig, vil støtte Fattigforsørgelsen, især naar de befries for Betlere af kristne Religionssamfund, foreslaar man fremtidig at lade deres Fattigkontingent bortfalde. Sognekommissio­ nernes Koncerter i Stadens Kirker har jævnlig kun givet et ubetydeligt Overskud. Maaske det kunde indbringe noget, om man, særlig mens Vinterkulden staar paa, gav Koncert i Skuespilhuset eller dertil egnede Selskabs-Lo­ kaler, ligesom det vilde være rimeligt, at det københavnske Fattigvæsen fik Indtægten af en Skuespilaften. Man har overvejet, om det var rigtigt at forhøje Prisen paa Teater­ billetter til Bedste for de fattige, men er bleven enig om ikke at ville foreslaa nogen Forlystelsesskat. Spørgsmaa- let kan jo altid tages op paa ny, hvis det skulde vise sig, at Fattigvæsnets faste Indtægter nødvendigvis maa for­ øges. Saa er der Bøderne. Indtægten af disse er naturligvis usikker. Den har svinget fra 200 til 1000 Rdl. i et Aar. Hidtil har Kongens Kasse haft Part i Bøderne for Told- forseelser. Det er bortfaldet ved den nyeste Toldforord­ ning, den berømte Forordning af 1. Februar 1797 (§ 131). Fremtidig skal alle saadanne Bøder komme det stedlige Fattigvæsen til gode. Ifølge Danske Lov skal alt, hvad et Hospitalslem ef­ terlader sig, tilfalde Hospitalet. Forordningen af 5. De­ cember 1749 bestemmer, at al Arv, som tilfalder et Hospi­ tals- eller et Almisselem, skal tilhøre vedkommende F a t­ tigkasse eller Hospital — Renten maa Arvetageren dog nyde, saa længe han lever. Men nu det øvrige Efterladen­ skab efter fattige, der ikke er optagne i noget Hospital, hvem arver det? Mere end én Gang har der været rettet Forespørgsel til Kancelliet eller anlagt Retssag om dette Spørgsmaal. Og baade Kancelliets og Rettens Afgørelser