HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

62

Moskovitterne og de københavnske Borgere

var en grøn Klædes Kjortel med lidt Guldgalloner paa ug en rød med Sølvgalloner. Paa denne Dragt bar han sin »Ridderorden«. Men ved Indtoget samt ellers til daglig — med Undtagelse af den Tid, han sørgede over sin Søster — var hans Habit, som den beskrives i »Orion« (1841): En gammel og meget plettet rød Kjole af »gemeent« og grovt Klæde, gjort som en Skipperkjole med smaa Opslag; den kunde tilknappes helt op i Halsen. En hvid Lærreds Trøje med hvide Traadknapper og ingen Vest; Bukserne var af Klæde og gjort til at binde under Knæerne; paa Benene havde han et Par graa Strømper, som ikke var bedre end dem, vore Jøder sælger paa Torvet; Knæbaandene var af sort Læder med Messingspænder; Skoene var spidse, som Matroserne plejer at bruge dem, og deri havde han ogsaa Messingspænder. Om Halsen havde han en smal Hør­ lærreds Klud, som var snoet om og stukket ind i Trøjen. Foran Halsen havde han en stor Sølvknap med en Glas­ sten i; men for Hænderne hverken Manchetter eller Halv­ ærmer, saa man kunde se den grove Skjorte langt inde paa de brune Arme. Om Livet havde han et Gehæng af en gammel anløben og forslidt Gallon, hvori han bar en Huggert, som var ligere et Bøddelsværd end en Kaarde; skidne Handsker og i Haanden en stor tyk Stok med en Læderrem i; paa Hovedet en Kasket, som var overtrukket med grønt Voksdug; hans Plaar var sorte, krøllede og vel flettede, og dette var denne berømmelige Herres ganske Stads. Czarinden lagde mere Vægt paa sit Ydre: Hendes Kjole var behængt med Ordener, Portrætter af Helgener og Relikvier, der raslede paa en besynderlig Maade, naar hun gik. Men af Fortegnelsen over den Ødelæggelse, der veder­ fores de Møbler og andet Husgeraad, som efter Øvrig­ hedens Ordre var stillet til Majestæternes Raadighed, kan man slutte, at det ikke altid var gaaet helt sømmeligt til inden Døre.

Made with