EnLykkeligTid

101 Schorn har engang citeret disse Ord, og han tilføjede: — Det daglige A rbejde og de »saure Wochen« er der jo nok af i Livet, men derfor gælder det netop om at gøre Festerne ikke alene saa glade som muligt, men ogsaa saa skønne som muligt, for at den Poesi, der har været skjult i dem, saa længe som muligt kan vederkvæge Erindringen. — Og denne Udtalelse er saare karak teristisk for ham. Skuffelserne, den Modgang han havde kendt, hans ægteskabelige Sorger og hvad der ellers kunde gnave paa hans Livsmod, lod han aldrig andre mær* ke. N aa r han var sammen med sine Venner, naar han mødte i Skolen, saa klædte han sig altid — aandeligt taget — i Festdragt, og en uforlignelig Charmeur kunde han være. Han ejede Kunsten at kunne fortælle om de daglige smaa Oplevelser, han havde. I hans private Liv havde der ikke været de store Øjeblikke eller Tildragelser, eller de egnede sig ikke til at gengives. Men han brugte Ø jne og Øren og formaaede ikke uden Talent for det dra* matiske at fremstille de Situationer, han kom i. De fleste af disse har han bragt til offentlig* hedens Kundskab i den lille muntre Bog »Fra gamle Skuffer«, som han udgav, efter »Da Voldene stod« havde opnaaet en pæn og velfortjen t Sukces. Men et Par erindrer jeg, der ikke har været try k t før, og dem vil jeg prøve at gengive i hans egen For* tælleform: — Det var en V interaften, jeg skulde følge en Gæst ned ad min T rappe for at lukke Gadedøren