EnLykkeligTid

102 op. Denne stod im idlertid paa Klem, og efter min Gæst var gaaet, smækkede jeg selvfølgelig Døren, sildigt som det var, over Midnat. Men just som Døren knaldede i, opdagede jeg, at jeg ikke havde m it Nøgleknippe med. Jeg var altsaa lukket inde paa Trappegangen og ude fra min Lejlighed; jeg satte mig saa ned paa et T rin og tænk te over min Skæbne, og jeg fik god T id dertil, det varede en Time, før der kom nogen, som vilde ind, det var en Haandværker, som med sin Kone og en talrig Børne? flok boede ovenover mig. Jeg forklarede ham Situa? tionen, den han — lidt bedugget som han unægtelig var — kun med Møje opfattede; men han lod mig dog slippe ud paa Gaden for at jeg, som jeg op* lyste ham om, kunde vandre hen paa den nær* meste Politistation, hvor jeg mente at kunne faa Lov til at tilbringe N atten . Særlig tro r jeg, at det, at jeg frivillig gav mig Politiet i Vold forundrede den brave Mand særdeles. Naa, jeg hyldede mig ind i min Slaabrok og stod snart efter i grønne brode? rede Morgensko med min lange Pibe, der desværre var røget ud, paa det lille Torv for Enden af Kors* gade, hvor en Betjent oplyste mig om, hvor den nær? meste Station var, og saa tog jeg Vejen derhen. Jeg lod mig fremstille for en Overbetjent, hvem jeg nøjagtig forklarede i hvad Ulykke jeg var geraadet og had mindelig om N attely indtil Klokken var 6, til hvilken T id jeg vidste, at Gadedøren aabnedes. Overbetjenten saa m istroisk paa mig og indledede et Krydsforhør over mig, men han kunde aabenbart ikke rigtig gribe mig i nogle Selvmodsigelser og