EnLykkeligTid

104 jeg for lidt siden havde spurgt om Vej til Politi* stationen. Og det viste sig da, at det alligevel blev Politiet, som skulde være min Redningsmand. Den gode Mand fik nemlig Gadedøren dirket op, men En trédøren kunde han ikke magte, derimod naaede vi ud i Gaarden, og en Stige, ad hvilken jeg som en Tyv krøb op til m it eget Sovekammervindu, under* støttede B e tje n te n . . . Ja, saadan sluttede Schorn, kun én Gang har jeg væ ret paa Politistationen, og glad var jeg alligevel bagefter over, at jeg blev smidt ud, havde de beholdt mig — som jeg ønskede — havde det sikkert kun væ ret for henad Morgen* stunden at sende mig paa — sjette Afdeling! En anden »Trappehistorie« skal jeg ogsaa refe* rere. Schorn kom sent hjem, meget sent, og fandt Ga* dedøren staaende halvt aaben, og inden for den saa’ han et Par. Den kvindelige Del takserede Schorn straks, det var en uforfalsket »Kisselinke«, som han kaldte den A rt Damer, om Herren var et tilfældigt Offer eller en Slags »Forlovede«, kunde han ikke afgøre. Im idlertid forlangte han, at P arre t skulde fjerne sig. Dette var Herren nok nogenlunde villig til, men F ruentim ret blev grov og skældte den for Kærlighedens Almagt i Ø jeblikket uforstaaende Schorn ud for slemme Ting, og anmodede ham iøv* rigt om hurtigst muligt at skruppe op paa sit Hum* mer, hvis ikke hendes Kæreste skulde ordne ham paa anden Maade. Im idlertid maa Mandfolket ikke have haft meget Mod eller slet ingen Lyst til at ordne Schorn, thi pludselig stak han af gennem den