EnLykkeligTid

105 aabne Dør, og lige saa hurtig smækkede Schorrt Gadedøren i, »Kisselinken« var fanget i et frem# med Hus. Men hendes Krasbørstighed var samtidig forbi, nu tiggede og tryglede hun Schovn om at maatte blive lukket ud, men han var ubønhørlig; med et venligt Godnat gik han op ad T rappen og lod Damen ene tilbage. — Men det var nu en smuk Sommernat, denne Historie hændte! føjede Schorn til, og jeg havde været hos Læssøes *) om A ftenen sammen med Sophus Bauditz og Thomas Lange **), og saa skulde vi selvfølgelig, naar det var de to, paa Bimbel bag? efter, saa Klokken var bleven baade et og andet, længe kan hun ikke have siddet og kukkeluret! Ja, kære gamle Onkel Schorn, en Velsignelse for mange eller for alle de Medmennesker — jeg und? tager den omtalte »Kisselinke« — Du kom i Bero? ring med, det var Du, og Mindet om Dig vil blive bevaret i Taknemmelighed. Hvad der blev sagt om den komiske Skuespiller Londemann kan i visse Henseender passe paa Schorn. De lød:

Man græder, for han er ej mer, Man mindes, hvad han var og lér!

N aar Schorn var en lige saa kend t Gæst i min Bedstemoders Hjem som i mine Forældres, saa var *) L andskabsm aler Thorald Læssøe. **) D igteren Thomas Lange.