EnLykkeligTid

106 det førstnævnte Sted jeg — i Reglen da — mødte Greve Sophus Trampe. Han boede sammen med sin ældre Slægtning, Frøken Charlotte von Scholten, min Bedstemoders Barndomsveninde, som styrede Huset for ham, iøv* rigt v a r hun Søster til den tidligere nævnte Karm merherre von Scholten i Hillerød. I Evaldsgade Nr. 4 havde en T id lang Greven og »Tante Lotte«, som jeg kaldte Frk. von Scholten, ogsaa deres Hjem, saa jeg havde let Adgang til at besøge de to kære Mennesker, som aldrig vidste, hvor godt de vilde gøre det for andre og — vel at mærke — i Særdeleshed for dem, hvis Tilværelse ikke var paa Solsiden. G rev Trampe var Søn af en Am tmand paa Is* land — den Grev Trampe, som Jules Verne nævner i sin Roman: »Rejsen til Jordens Midtpunkt«; sarm me Rejse — vil enkelte maaske erindre — har sit Udgangspunkt — eller Nedgangspunkt maa det jo være — paa Hekla. Som Student boede Sophus Trampe paa Regensen og fortalte gerne, og livligt, herom. Hans Livsstilling blev Bankmandens, og i en lang Aarrække var han Hovedkasserer i »Bikm ben« i Silkegade. En Adelsmand var Grev Trampe, hvis man da ved denne Betegnelse forstaar et Menneske, der i Gerning, i Væsen, i H je rte ts Dannelse og den hele ydre Optræden kan staa som et Eksempel for em hver. Med stor Økonomi førte han — trolig hjulpet af sin »Tante« Lotte — sit Hus; men Økonomien var b landt andet d ik teret af Ønsket om hver Fredag,