EnLykkeligTid

107 A ar ud og Aar ind, at kunne se nogle gode Ven* ner og saa nogle Ensomme, hvis Kaar var daarlige, hos sig til Middag. Der var aabent Hus hos ham den Dag, enhver var velkommen. Grev Trampe blev meget gammel; til T rods for han var svagelig fra saa længe jeg kan huske, døde han dog først for halvandet Aar siden. Men hans Liv havde ogsaa i sjælden G rad været harmonisk og strengt regelmæssigt. T ro fast holdt han ud, saa længe han kunde, i Banken; tro fast var han mod alle, han kend te paa den ene eller anden Maade; rørende var det saaledes at se, hvordan han ikke kunde skille sig af med sit gamle Tyende. Smilende fortalte han mig for nogle Aar siden, hvorledes han nu havde tre Kokkepiger. — Thi, sagde han, Jern sine —- (det var hende, jeg kunde huske fra Barn) — blev jo allerede aflægs for en Snes Aar siden, saa fik jeg en til at hjælpe hende, men nu er hun skam ogsaa bleven svagelig, saa jeg har faaet mig en ganske ung, og Grev Trampe lo: hun skal nok holde min T id ud! Ofte mindede Grev Trampe mig om et Møde, han havde haft med mig i Ø rstedsparken, hvor jeg gik Tu r — som en 3—4 Aars Purk — med min Barnepige. Jeg var jo van t til at omgaas den fors nemme Verden og vidste, hvorledes man havde at opføre sig, og inden jeg begyndte at konversere Gre= ven, præsenterede jeg paa korrekteste Maade: — Grev Trampe og min Barnepige Anna! Formerne skulde overholdes! Det morede ogsaa Grev Trampe at vise mig en