EnLykkeligTid

108 Iransk Bog, han havde, »Petites Misères« med Illu? strationer af den berøm te K arikaturtegner Grand ? ville — tilsidst forærede han mig forøvrigt Bogen idet jeg, første Gang jeg som Barn fik den fore? vist, øjeblikkelig, da Billedet af en led Tro ld med store Gevirer i Panden forekom, slog ned paa Uhy? re t og med Tilfredshed erklærede: Det er mig! ...S o m sagt, Grev Trampe gik bort for halv? andet Aar siden. Han var den sidstlevende af min Bedstemoders gamle Vennekreds fra Evaldsgade? T iden — og han var tillige en af de bedste ! Jeg kom meget tidligt ud at rejse. De fleste af Sommerferierne tilbragte vi — som jeg tidligere har fo rtalt — paa Højagergaard hos Familien Becker, men i hvert Fald tre Gange, inden jeg var i Konfirmationsalderen, gjorde jeg større Rejser, selvfølgelig sammen med mine For ældre, min Broder og endelig den glade Giverske af Turene, min Bedstemoder. Jeg var o tte Aar, første Gang vi drog afsted; da gjaldt Rejsen Schweiz, men paa Ud? og H jem turen saa’ vi os godt om i Tyskland. Anden Gang var vi ogsaa i Tyskland, men gjorde et Sidespring ind i Østrig. Og endelig var vi, da jeg var fjorten Aar, igen i Schweiz. H jem rejsen skete gennem det dejlige Thüringen. — Min Bedstemoder var altsaa »den glade Gi? verske«. Fra hendes tidligste Ungdom havde det staaet