EnLykkeligTid

12 mere end vor, evig urolige rastløse, der forrykker Menneskenes Begreber og gør Sindene uimodtagelige for den gamle Rommantik, der — selv om den er hengemt og for moderne Smag dufter lidt for meget af Lavendelflasken — dog har sin store Charme og tillige Magt over mange Sjæle. Min første bevidste Erindring er Christiansborg Slots Brand, der brød ud om Aftenen den 3. Okto* ber 1884. Ilden opstod i den søndre Slotsfløjs Stue­ etage, og i Løbet af Natten nedbrændte jo hele Byg­ ningen. Mine Forældre var da flyttet fra H. C. Andersens* gade til Evaldsgade Nr. 4. Paa den modsatte Side af Gaden var der — som nu — Villaer. Morgenen efter Branden, jeg husker det ganske tydeligt, be* fandt jeg mig oppe paa vort Loft; jeg sad paa min Barnepige, M in e s Arm, og hun pegede ud over Vil* laerne ind til København for at jeg skulde se den store Røgsky, alt medens hun — sikkert efter nær* mere Ordre fra min Fader, der tidlig, som sædvanlig, var gaaet hjemmefra for at passe sine mangeartede Forretninger og Embedsvirksomheder — forklarede, hvad det var, der var sket. Jeg var kun to og et halvt Aar — nøjagtig — den Gang, men jeg erindrer altsaa tydeligt at have set Røgen og iøvrigt tillige, at en Herre, Grev S o p h u s T r a m p e , der sammen med sin Tante, Frk. C h a r l o t t e von S cholten , min Bedstemoders Barndomsveninde, boede ovenover os, viste mig sin høje Silkehat, i