EnLykkeligTid

13 hvilken der den foregaaende Aften var brændt Hul af en Gnist fra det mægtige Baal. Andre Minder har jeg ikke fra mine Forældres Hjem i Evaldsgade — min Bedstemoder kom imids lertid senere til at bo der — men vi flyttede snart hen i Vesterbrogade 15 i Møbelfabrikant M ø r c k s Ejendom, og her levede jeg min længste Barns domstid. — Fra de tidligste Aar erindrer jeg, at min Fader og Moder i en ganske sjælden Grad var glade for deres Hjem, glade for det dog først og fremmest fordi det var Enklaven om deres Kærlighedslykke. Mangfoldige Gange har jeg hørt mine Forældre af Slægt og Venner blive kaldt »De Forlovede«. Da min Fader havde hjemført sin Brud, skrev han et Digt til hende, og heri forekom de Linier: Men tro dog ej, jeg mener, at Jeg Sangene kan spare, Fordi jeg vandt min dyre Skat Og der ej mer’ er Fare.

Jeg vil ej slaa til Ro mig nu, Nej, jeg skal altid mindes: Den bedste Skat, en Skat som Du, Hver Dag paany maa vindes:

Og det var ikke alene paa Papiret, at disse Ord gjaldt. Min Fader var i de godt 20 Aar, han var gift, den mest ridderlige og altid omsorgsfulde og kærlige Ægtefælle. Af svageligt Helbred var min