EnLykkeligTid

14 Moder. Kort før sit Bryllup havde hun ligget alvor* lig syg, og stadig kæmpede hun med Sygdom. Men min Fader tabte aldrig Taalmodigheden, altid søgte han at pleje og hjælpe hende. En anden Sag var, at han mulig ved sin til Tider maaske noget for store Omsorg kunde trætte Patienten. Jeg véd, at min Moder ofte, med et Smil ganske vist, kunde fortælle, at hendes Sophus sommetider havde væk* ket hende af en dyb og sød Søvn — blot for at spørge hende om Hovedpinen var gaaet over! Som sagt, mine Forældre elskede deres Hjem. Det var ikke fordi dette i de første Aar udmær* kede sig ved saa mange kostbare eller just smag* fulde Møbler. »Udstyret«, min Moder havde faaet, var efter Datidens hæslige Mode, den i hvilken »Ma* kart*Buketterne« spillede en Rolle, (af d em havde vi dog ingen); men jeg erindrer et gyseligt rødt Plyds?Salon*Møblement i »Dagligstuen«. Min Fader havde to Stuer, et Arbejdsværelse med et smukt gammelt Mahogniskrivebord, som han havde arvet efter sin Morbroder, Kabinetssekretær, Konferens* raad F. C lem m e n ts e n , og »Biblioteksværelset«, der virkede ret imponerende med sin anselige Bogsam* ling. Paa Væggene hang gode Billeder, og Aar efter Aar blev der anskaffet nye Ting — man havde jo et, ovenikøbet kunstnerisk ledet, Snedkerværksted i Baghuset, og min Fader var — hvad der iøvrigt laa til Familien — »nævenyttig«, som man siger.

Jeg husker fra Vesterbrogade min Fader som en evig optaget Mand. Han arbejdede ogsaa strengt.

Made with