EnLykkeligTid

18 den sunkne Stenkiste ved Skellet og stod saa paa Overbergs Grund — hvor Reviret begyndte. — Da jeg mange Aar senere læste T i e c k ’s For? tælling fra Harzen: »Der blonde Ekbert«, den For? tælling i hvilken Skovensomhedens Mystik over? hovedet for første Gang gøres til Genstand for dig? terisk Behandling, kom jeg til at tænke paa en Aften i Overberg Skov. Vi sad, min Fader og jeg, ved Foden af en garn? mel Eg og ventede paa en Rovfugl, der havde sin Rede i Træets Krone. Pludselig raslede det i Løvet; jeg troede et Øje? blik, det var Hunden, der rørte sig, men den var lige saa stille, som vi andre, forstaaende Situatio? nens Alvor med Hovedet gemt under min Faders Jagtfrakke. Hvad var det da? Jo, en lille, brun Skovmus ar? bejdede sig frem af Løvet, sad lidt stille og løb saa, ganske langsomt og ubekymret, over min Faders ene Vandstøvle og forsvandt igen, saa rolig som den var kommen, bag en knudret Trærod. Jeg husker, at jeg uvilkaarlig snappede efter Vej? ret, at mit Hjerte bankede — men det var jo ogsaa første Gang jeg stirrede paa et Blad i den tykke, uudgrundelige Bog, der kaldes Naturens, første Gang jeg fornam et svagt Pust af den Skovensomhedens Poesi, som har fortryllet mindre modtagelige Sind, end mit. — Og jeg husker, da Hejren blev skudt ved Over? berg Strand. Mange Gange senere har S o p h u s Bauz d iiz været paa Hejrejagt, paa Steder, hvor der

Made with