EnLykkeligTid

II. KAPITEL. Horns Herred. — Kaneelliraad Becker og Skovrideren. — Højagergaard. — Holmblad. — »De Forlovede« i Færgelunden. — Den Gale i Landsbyen. — Overberg. — Min Fader paa Landet. I Horns Herred var min Fader kendt i mange Miles Omkreds iblandt Herremænd og Forpagtere og Embedsmænd. »Doktoren« kaldtes han indenfor den mere snævre Kreds. Men om det var, fordi han altid i sine Ferier medførte et meget velforsynet Husapotek, ved Hjælp af hvilket han kurerede paa Dyr og Mennesker, véd jeg ikke. Det var vist sna? rere saadan en Slags Ærestitel, man havde givet ham, fordi han vidste Besked og villig gav Besked om alt muligt. Jeg læste for nogen Tid siden i en Avis, at en Skovridergaard i Nærheden af Køge skulde have været »Modellen« til hans »Skovridergaard«. Dette passer ikke. Min Fader b ru g te overhovedet ikke »Model«, hverken levende Model eller han gengav nøjagtig et Sceneri, naar da ikke ganske bestemte Egne blev skildret. Men selvfølgelig kan man finde Træk og Ejendommeligheder, som han havde fum det karakteristiske hos sine Venner og Bekendte, overført paa de forskellige Typer, der optræder i hans Bøger.

Made with