EnLykkeligTid

30 at vi Drenge én Gang — en Søndag — var med paa saadan en Udflugt, under hvilken det blev en hel Storm, saa vi maatte ty ind til Dragør, hvor de gode Jagtherrer til langt ud paa Aftenen sad og spillede L’hombre paa Kroen. Imedens gik tre Damer, min Moder, min Bedste? moder og min Moders Svigerinde, Fru L o u i s e A u g u ? stin u s, hvis Mand var Deltager i Ekspeditionen efter Gæs, og rystede og bævede i Dyrehaven, alt medens Vinden tudede i Trækronerne. Min Moder fortalte senere, at deres Trøst var, at O b elitz , kendt som en af Byens trindeste Kæmper, da umuligt, naar Skib? bruddet havde fundet Sted, vilde synke, og at Bør? nene da kunde »redde sig paa ham«! Paa Borgerdydskolen — den rigtige gamle og be? rømte Christianshavnerborgerdyd — underviste min Fader i Dansk og Literaturhistorie. Da jeg var fem Aar gammel, vandrede jeg med ham derud en Dag i Midten af August, for at be? gynde min Skolegang. Bestyreren var Digteren J o h a n n e s H e lm s, hvem jeg havde truffet i Forvejen. Flan var en fornøjelig, frisk Mand, syntes jeg. Skønt han var ganske hvid? haaret, forekom han dog helt ungdommelig; det skul? de blive rart, mente jeg, at komme i Skole hos ham. Derimod var jeg ikke begejstret ved den Tanke, at min Fader ogsaa var Lærer derude. Uvilkaarlig var jeg bange for, at det gode Forhold kunde forstyrres, thi det var jeg klar over, allerede inden jeg havde sat mine Ben paa Skolens Grund mellem Strandgade

Made with