EnLykkeligTid

36 Hr. L e u n in g var nede ad en Trappe eller paa den an* den Side en lukket Dør, vovede man igen at tale. Dog ingen maa tro, at Leuning var en Tyran eller blot en særlig streng eller haard Mand. Det modsatte maa man betegne ham som. Ganske vist lynede et skarpt Blik under vældige buskede Øjenbryn bag de buede Brilleglas, og ildevarslende Rynker kunde tegne sig paa Panden. Overfor gennemført Dovenskab reagerede han stærkt, og da lød hans hvasse Tunge, ligesom hans højre Haand let paa meget kraftig Maade kom i Bes røring med Synderens ene Kind — først blev dog den glatte Guldring med megen Højtidelighed draget af Fingren og lagt paa Katederet; denne Del af Akten var for hele Klassen den uhyggeligste, og det fors højede sikkert ogsaa Ofrets Lidelser at vide, h vor nødvendigt, det var, at Ringen, medens Slaget stod paa, fjernedes. Jeg har imidlertid en Mistanke om, at det lille Ringsintermezzo var et Trick kun, som L e u n in g brugte for Effektens Skyld. Men det skal atter understreges: L e u n in g var alt andet end brutal; og han havde en egen, meget fors nøjelig Maade at skamme en doven Dreng ud paa. Det var først, da Skolen flyttede til Helgolands* gade, at jeg fik L e u n in g til Lærer, og endnu kan jeg huske — og nyde — L e u n in g s Modtagelse af »en ny Dreng« i Klassen. Uvægerlig lød det da; — Ja, her ser Du Dine Kammerater, og Du kan selv bestemme, hvilken Plads Du ønsker at indtage blandt dem. D o g unds tages Nummer n e d e rst, thi den er for Livstid forpags