EnLykkeligTid

43 Buegangene, men ogsaa selve Ruinerne øvede stærk Tiltrækning, ligesaavel som den store Kasse, der laa bagved Ministerialbygningen, og som rummede »Det kgl. Bibliotek«s mægtige Bogsamling. Der var garn ske vist ikke noget mærkeligt ved selve Bygningen; men -min Fader havde fortalt mig, at man én Gang, det var flere Aar tilbage, havde troet, at det spøgede om Natten i det gamle skumle Hus. Flere Gange havde Folk ved Midnatstide set et flakkende Skær lyse frem gennem Vinduerne i den ene Fløj; og ende* lig paastod et Par Nattevandrere, at de saagar havde observeret en mærkelig Skikkelse, indhyllet i en Bjør* nevams, som gled forbi og forsvandt bag Reolerne. Historierne gik saa vidt, at man til Slut indenfor Bibliotekets Personale bestemte sig til at under* søge Sagen. En Nat overraskede man »Spøgelset« — og fandt en gammel Særling, der havde Ansættelse paa Biblioteket. Ofte gad Manden ikke gaa hjem om Eftermiddagen, og han overnattede da, indsvøbt i en Bjørneskindspels, i en gammel Lænestol mellem Bogskabene. Men hans Søvn maa have været urolig, siden han en Gang imellem-maatte foretage de Rund* ture med et tændt Lys i Haanden, der foraarsagede hans Opdagelse. Som tidligere fremdraget havde min Fader en lang Arbejdsdag; men han var alligevel om Aftenen selskabelig anlagt. Han saa’ meget gerne Gæster i Hjemmet, og mine Forældre var ogsaa meget ude hos Slægt og Venner. I mine første Drengeaar omgikkes min Fader Kol*

Made with