EnLykkeligTid

51 er det den Dag i Dag, at blade i den ind* bundne Aargang af »01dfux?Kalendre«, som Carl Møller i Forening med Conrad Møller, en an= den Studenterkommerceraad fra gamle Dage, senere Indehaver af Firmaet »Hornung og Møller«, havde udgivet paa Ernst Bojesens Forlag, der jo dengang repræsenterede noget ganske nyt. Og da jeg blev no* get større og kunde læse, tog jeg fat paa Carl Møb lers humoristiske Bøger, der jo — trods alle gamle Spaadomme — endnu trykkes i nye Oplag og læses Landet over, ja egentlig har opnaaet en hel Renæs? sance, fordi de paa saa udmærket Maade giver et Billede af Datidens Københavnerliv. Det er vel rigi tigt, at der i Carl Møllers Bøger kan være lidt for mange af de »Studenterforeningsbrandere«, som gras? serede i 70’erne og 80’erne; men »de vise paa Bjer? get« forstod den Gang slet ikke Betydningen af Carl Møllers Forfatterskab. De kunde — eller vilde — ikke forstaa den underfundige Menneskekundskab, som prægede Skildringen af de forskellige Figurer og det uopslidelige Humør, han lagde for Dagen. Den Møllerske Satire var harmløs, det er sandt, men den var ikke mindre vittig, end den der præsteredes fra andre Lejre. Og ofte lod Carl Moller netop sin Spot gaa ud over den toneangivende Klike indenfor Literaturen, og det skulde man den Gang vogte sig for, hvis man da ønskede at staa sig godt med visse Kredse. Carl Møller var imidlertid ikke Snob i den Ret* ning — tværtimod, han var nu overhovedet ikke snobbet i nogen som helst Retning. Alle Slags Mern