EnLykkeligTid

57 Tunge, skal jeg ungefehr sige om den er fra Abe* steen, Bech, Soel, Fabricius eller Biil!«, da kunde min Fader gøre disse O rd til sine, blot Vinhandlerfir? maerne forandredes. Han forskrev im idlertid som Regel sin Vin selv eller re ttere : han fik den hjem med Søofficerer fra de rigtige Kyster. For min Broder Knud og mig var i Begyndelsen Middagsselskaberne en Rædsel. Sagen var at vi, om der var Plads eller ej ved »det store Bord«, skulde sidde ved et lille henne ved V indueskarmen; mel? lem denne og et Sølvskab var der akkurat saa megen Plads, at en Stol kunde sæ ttes ind, og vi skiftedes da broderligt til at have denne, thi da kunde man ikke betrag tes af Selskabet, og den uhyre Forsmæ? delse at sidde »ved lille Bord« og faa de Smuler, Stue? pigen allernaadigst tildelte os, kunde skjules i »Skil? derhuset«. N aar endelig Torturen , selve Middagen, var overstaaet, efter at vi tilslut ved Desserten var bleven »haanet« af en eller anden Onkel, der endnu havde et Glas Madeira staaende foran sig og mente dette anvendeligt til at tømme paa Børnenes »Vel? gaaende«, efter at en kortere Skaaltale var holdt, gik Selskabet ind i Dagligstuen og bød hinanden »Velbekomme«, og to M inutter efter sad Herrerne i min Faders Værelse og »Biblioteket« ved Kaffe, To? bak og Likør — grøn Chartreuse var den Gang Fa? vorit — Damerne placerede sig i Dagligstuen, men maatte undvære baade Likøren og Tobakken. Vi Børn fik saa re tte t en Række — vi syntes taabelige — Spørgsmaal til os af fremmede Damer; og saa be? gyndte en ny To rtur: vi skulde nemlig vandre rund t