EnLykkeligTid

65 Æventyrbøger, som havde været i min Faders Eje, da han var Dreng. Det var den i 1852 afdøde Tysker Robert Reinicks herlige Fortællinger, som disse Bøger indeholdt. Og jeg blev — som en seks, syvaarig Dreng — ganske overordentlig grebet af dem. Reinick var en Del paavirket af sin Landsmand, den diabolske E. T. A. Hoffmann. Dog den iskolde Gru, som kan overfalde ungdommelige Læsere af Ho ffmanns fantastiske Noveller, søgte Reinick ikke at mane frem — tværtimod! Vilhelm Bergsøe har i sine Erindringer ofret flere Kapitler paa Skildringen af den Ulykke, Hoffmann bragte over en Periode af hans Drengeaar. Jeg fik — heldigvis — først fat i Hoffmann, da jeg paa den rigtige Maade kunde nyde den ejendommelige Dig* ter. — A ltsaa Reinick var — til T rods for Paavirk* ningen — ikke uhyggelig. Ganske vist op traad te Alfer og Nymfer, N isser og Aander i hans Fortællinger, men paa den mest yndefulde Maade. Han drog den ægte tyske Roman* tik ind i sine Børneæventyr. Med poetisk Skønhed skildrede han de gamle Borge og de stille, græsbløde Dale med hyggelige — ganske vist samtidig fo rtryk lede — Vandmøller. Han lod En fra det dunkle K rat titte ud over den maanebelyste Eng, hvor Obe* rons Følge dansede i Skærsommernatten; og Skov* ensomhedens Stemning gav han, saaledes at ungdom* melige Sjæle maatte for det indre Øre høre Fugle* Gustav Bauditz: En lykkelig Tid. 5