EnLykkeligTid

73 af hvilken hun dog in te t kunde høre. Pludselig for* svandt Parret, og Prinsessen løb ind og vækkede Kammerjomfruen, der in te t havde mærket. En A ften sad Kronprinsessen efter Kl. 12 i sit op* lyste Værelse og skrev hjem til Danmark. Døren ind til Kammerjomfruens Værelse stod paa Klem, og Kronprinsessen sad med Ryggen til den Dør, der vendte ud til Gangen. Da hørte hun en Lyd bagved sig, vendte sig halvt om og saa’ Gangdøren aaben; ude paa Gangen stod en mandlig Skikkelse. Hun mente imidlertid, at det var Brandvagten, der skulde slukke paa Gangen, vendte sig rolig om og skrev videre. Et Øjeblik efter hørte hun a tte r noget, og nu stod den velkendte Skikkelse indenfor Døren. Hun rejste sig op og gik henimod Manden; han søgte at komme ind ad Døren til det tilstødende Værelse, men Kronprinsessen stillede sig i Vejen, og Skikkel* sen veg tilbage. Hun forfulgte ham ind i et H jørne, hvor der stod en Kakkelovn ved et lille Bord og to Stole foran; efter forgæves at have forsøgt at vige ud til en af Siderne, forsvandt Skikkelsen ind i Mu* ren. A lt foregik i et stæ rk t oplyst Værelse, og Kron* prinsessen erklærede, at hun, hvis hun kunde tegne Po rtræ tter, vilde kunne tegne Skikkelsens Ansigt, i den G rad havde hun set ham tydeligt og i den G rad mindedes hun hans Træk.