EnLykkeligTid

78 »de vise« paa Bjerget. Den forudgaaende National? liberalisme og den opblomstrende Radikalisme havde Hoved?Skylden herfor. Men hvor uretfærdig var ikke den gængse Me? ning! Indenfor A ristok ra tie t og det fornemfødte Sel? skab fulgte man med i alle Retninger. Kunst og Lite? ra tu r havde sit — maaske ikke største, men dog mest interesserede — Publikum blandt de adeliges og Em? bedsmandsstandens Kredse. I politisk Henseende var man jo nok »gammeldags« konservativ, og Højre og Estrup gjaldt mere end »Skolemester Berg« og hans Parti. Men ensidig og frontstillende sig mod det nye værdifulde indenfor Kunst og Literatur, det var man langtfra. Jeg mindes ogsaa de forskellige »Onkler« og »Tan? ter«, som saare fornøjelige og livlige Personer, med hvilke man altid kunde faa en munter Passiar, og som var fyldte med harmløse Anekdoter. Snobberi, Vig? tighed eller blot Selvfølelse ud over den naturlige, som et dannet Menneske vel maa have, mærkedes heller ikke. Men mulig vilde man have kunnet kon? statere en vis Reservation, man var — forsaavidt i al Beskedenhed — sig selv nok! Bene vixit, qui bene latuit kunde ogsaa være Valgsproget for mange in? denfor Kredsen hos min Bedstemoder. Hun selv, i hvert Fald, yndede saa lidt, som muligt, at vække Opmærksomhed af nogen Slags, og hendes Interesse for hende uvedkommende Mennesker var næsten lig Nul. Min Bedstemoder havde fra sine unge Dage væ?