EnLykkeligTid

81 Frk. Emm y Augustinus, hvem han havde elsket af hele sin Sjæl, fra hun var et Barn kun at regne. En vis Sorg siger jeg, thi i Virkeligheden kunde hun jo kun glæde sig — saa lidt Egoist som hun paa Bun* den var — over det fuldendt lykkelige Ægteskab, hun blev V idne til i ca. 20 Aar. Paa H jø rnet af nuværende Griffenfeldtsgade og Aaboulevard laa der — ja, fra hvornaar kan jeg ikke bestem t sige, men indtil Midten af 80’erne i forrige Aarhundrede — en pæn lille Villa, med en i mønster* værdig Stand holdt Have. Dér var min Bedstefader død, og dér boede min Bedstemoder, indtil hun solgte Ejendommen — som hurtig blev nedrevet for at give Plads til et sto rt 4*Etages Hus — og flyttede hen i Evaldsgade. Stærke Erindringer har jeg ikke fra Villaen, jeg var ikke mange Aar gammel, da den blev forladt. Men Omgivelserne, som de var, da min Bedstemoder be* boede den, husker jeg, de forandredes først et Stykke T id senere. Den dejlige Ladegaardsaa med de luden* de P iletræer langs Bredden, flød lige fra Peblingesøen gennem den nuværende Aaboulevard og frembød det smukkeste landskabelige Parti. De mange Haver, foran de smaa venlige Huse, havde alle duftende Ro? senflor, og Mystiken fandt jeg endelig ogsaa i den høje Mindesten, der ragede op fra Aaen, om trent ud for, hvor Villaen havde ligget. Det blev fortalt — vel ogsaa fuldt ud i Overensstemmelse med Sandheden — at den var re jst over et forulykket Kane* eller Slædeselskab, et Bryllustog saagar, der var gaaet gen* Gustav Bauditz: En lykkelig Tid. 6