EnLykkeligTid

ker Alex, som unægtelig var født noget svaghovedet. Han var som ung bleven ansat i »den røde Bygning«, eller »Kasse« som den kaldtes, Ministerialbygnin? gen ved Christiansborg, og han havde dér faaet til Opgave at skrive Adresse paa og forsegle en Snes Breve, som laa færdigekspederet. Alex gik med godt Mod og megen Samvittighedsfuldhed i Gang med sit A rbejde. Den ene Halvdel af dette lykke? des ham ogsaa fuldt ud — men, desværre, den anden Halvdel formaaede han ikke at udrette, idet han ikke havde væ ret saa snedig at se efter, hvem Bre? vene var bestem t til, inden han lakkede for dem! Den Gang var det jo selve Brevet, som forsegledes, Konvolutter kend tes ikke, og Brevbunken maatte da ersta ttes af en anden, ligesom Kammerjunkeren. . . . En Sommerferie tilbragte min Bedstemoder og jeg ogsaa sammen. Vi boede da i Frederiksborg — som Byen selvfølgelig hed i hendes Hus, end? skønt N avnet Hillerød var bleven officielt — og dér havde vi ogsaa Venner. Den tidligere Politimester i Aarhus, Kammerherre Rudolph von Scholten havde køb t sig en Slags Gaard — det havde Ejendommen vel oprindelig været — i Udkanten af Byen, tæ t ved det nuværende »Anlæg«. En Mængde Byggegrunde havde han senere solgt, og var vist en velhavende Mand. Vi kom til at bo ligeoverfor Scholtens i en Villa hos en fin og elskværdig Dame, Fru Camilla Aahye, i hvis D atter Ingeborg jeg fandt en udmærket Lege? kammerat. Vi fiskede sammen i Slotssøen, Scholtens Have gik helt ned til Vandet, vi gik paa smaa zoolo?