EnLykkeligTid

89 giske Ekspeditioner og morede os dejligt — iøvrigt sammen med Naboens Ungdom — i Fru Aabyes Have. Hos Scholtens var der hyggeligt og meget garn? meldags, tillige overmaade gæstfrit. Kammerherrens Fødselsdag indtraf, medens vi boede i Hillerød, og paa den Dag var der sto rt Sel? skab. Mine Forældre kom ogsaa, og jeg var — da jeg p. t. regnedes for Frederiksborg’ianer — med til Stadsen. Der var mange, og mange forskellige Slags, Mennesker indbudt. Særlig var Tramperne repræ? senteret, idet Kammerherrens Svigersøn var Over? retssagfører, Greve Å . Trampe i Lyngby. Een Gæst, der uvilkaarlig stod noget udenfor Kredsen, Dr. theol. Professor ved Universitetet, den senere Biskop i København Peder Madsen, husker jeg bedst. I Forvejen havde jeg hørt en Del om ham, han var paa en Maade stæ rk t feteret i Selskabet; men mest, forekom det mig, paa Grund af den Om? stændighed, at han var Bondesønnen, som var ble? ven Universitetsprofessor og havde giftet sig en Herregaard til, — Vedbygaard ved Jyderup, — hans Hustru var født Storck. Et behageligt Ind tryk fik jeg ikke af den lærde Mand. Han havde et fladt, fregnet Ansigt, omgivet af rød t Haar og Skæg. Med en Alvor og Salvelse udtalte han sig om de mest ligegyldige Ting, og da han ved Bordet udbragte Kammerherrens Skaal, var det med en saadan Bunke banal Smiger, at man skulde tro, det var »Per Degn«, som bragte »Naa? digherren« sin Opvartning paa Geburtsdagen, og