EnLykkeligTid

91 rafinerede Spiser, Garderobe, Comfort, Forlystelser q . s. v. — ikke m indst naar man drager Sammen? ligning med, hvad de Opkomlinge, som det nuvæ? rende Bourgeoisi for største Parten bestaar af, me? ner at have Behov. Hvor har ikke Tiderne paa dette Punk t forandret sig! N aa r blot jeg tænker paa Kørselsspørgsmaalet. Dengang var en Droske en Luksus. N u regner man en »Bil« for ingen Ting, blot man skal fra et Teater over paa et Hotel for at soupere — og vi har dog de elektriske Sporvogne (som ganske vist paa G rund af den forholdsvis langsommelige Kørsel, som Kom? munen morer sig med at vedligeholde, kan irritere frygteligt); men i 80’erne ventede man trolig paa Hestesporvognen og regnede det for noget ganske særligt, naar Drosken skulde anvendes. . . . Min Bedstemoder havde en Kusine Georgine Elberg, Enke efter den fortjente Dekorationsmaler E. C. L. Elberg, og hun kunde sandelig, hvis der imellem hendes Families Medlemmer skulde vise sig blot den svageste Tendens til Flottenhejmeri, læse de paagældende Teksten. Hun levede, som var det i Sjette?Frederiks Regering, og hun gik klædt, som om hun hørte til 60?ernes Tidsalder. Hun boede i Soldins Stiftelse i Skindergade; og jeg husker, at jeg engang som halvvoksen var oppe hos hende og vilde, efter at V isittiden var endt, tage en lidt hastig Afsked, idet jeg forklarede, at jeg skulde med Toget. — Med Toget, spurgte hun, hvorhen? Ja, det